Lolland

Info

Antal medlemmer: 43

Kontakt: Marianne Mortensen
lolland@praktiskoekologi.dk

Deltag i netværket

Planlægnings-, frøbytte- og årsmøde

Marianne Mortensen, 13. oktober 2023

Kære netværks-medlemmer

Efteråret har indtaget haverne, og vi nærmer os tiden for vores års- og planlægningsmøde.

Også denne gang med frø- og plantebytte.

Har du overflod at dele ud af, så medbring det til stor glæde og gavn for os andre.

Vi mødes på Søllested Skoles bibliotek, Birkevej 1B, 4920 Søllested,
søndag 5. november 2023, kl. 13–16.

Efter planlægnings-snak og frøbytte, nyder vi kaffe/te, kage/boller, og vigtigst af alt skal vi hyggesnakke. Kaffe/te medbringer du selv til eget behov.

Du kan glæde os alle meget ved at bage kage eller boller
så skriver du til Pia (pia@gerstenbergrosted.dk) og giver besked.

Dem som ikke bager, betaler 20 kr. pr næse, som så fordeles mellem bagerne.

Forslag og ideer til næste års aktiviteter skal på bordet. Derfor: vrid hjernerne for kreative ideer inden 5. november.

Vi har også nogle forslag at byde ind med, som vi vil fortælle om på mødet.

Det er meget vigtigt, at du husker at medbringe din kalender for 2024!

På mødet skal vi også drøfte, hvor mange arrangementer, vi synes er passende,
og om der kan være et par betalings-events, som vi har haft det i år.

Tilbud om havebesøg modtages med kyshånd – bare byd ind
Forslag til arrangementer og havebesøg kan gives på mail til Marianne før mødet, eller på vores møde.

Tilmelding til mødet sker ved at skrive til Marianne (mari48m@gmail.com)
Tilmeldingsfrist er 2. november.

Efter årsmødet vil der blive udfærdiget en årsplan 2024 med datoer for alle aktiviteter og arrangementer. Årsplanen bliver udsendt på mail til alle i vores netværk.

Vi glæder os til at se jer.

Kærlige efterårshilsner fra
Pia & Marianne

Log ind

Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.

Brugernavn:

Besøg Landsforeningen Praktisk økologis hjemmesider