Hermed en opdateret aktivitetsplan for de næste måneder. En del ændringer er foretaget siden sidste udmelding.
Søndag 13.6. Kl. 12–16.
Lolland-Falster-afdelingen af Haveselskabet
afholder plantemarked på Søllestedgård, Søllestedgårdvej 4, 4920 Søllested.
Alle er velkomne – måske ses vi dér?
Besøg i Karens frodige staude-have.
Ovstruplundvej 16, Tingsted, 4800 Nyk.F.
Kl. 19–20.30.
Haven er sammensat med stor fantasi og med sans for insektvenlige planter, som Karen vil fortælle om ved rundgangen.
Hun har også en hobby-staude-planteskole, som vi er velkomne til at købe med hjem fra.
Søllestedgård Gods store køkkenhave. Jeg håber at få en aftale om rundvisning i stand midt eller sidst i juli måned. Måske kunne vi slutte af med lidt lækkert i deres restaurant Spiseriet. Mere derom senere.
Havebesøg hos Pia og Niels, Vaasevej 6, Flintinge, 4891 Toreby. Sø. 15.8. kl. 14–16.
Her besøger man nærmest 2 haver på én gang: Den »gamle« have, som med Pias kreative hænder har gennemgået en forandring fra en kedelig græsplæne-have til en spændende og frodig blomsterhave. Køkkenhaven på ca, 1000 m², er en helt anden sag: Den blev taget i brug for 2 år siden, og er under udvikling til no-dig-have i selvforsyner-stil.
Kompost – kompost – kompost.
Mon ikke vi ved fælles hjælp kan lave en tema-aktivitet om komposteringens metoder og mysterier. Vi har jo mange forskellige erfaringer, gode som dårlige. Spørgsmål er der vist mange af – til en frugtbar debat.
Hvis nogen af jer kender en erfaren kompost-guru, må vedkommende meget gerne medbringes.
Undertegnede lægger gerne have til – en gang i september.
Frø- og plantebytte i oktober?
De venligste sommerhilsner
Marianne
Indtast venligst den e-mailadresse, som du er oprettet med her på siden, og klik på Opret ny adgangskode. Vi sender dig derefter en e-mail-besked med instrukser.