Om Mere Liv i Haven Silkeborg

Mere Liv i Haven Silkeborg er et havenetværk for alle, der har lyst til
at være med i et inspirerende fællesskab med omdrejningspunkt omkring haver, økologi og bæredygtighed.

Haver kan være alt fra en »spirende interesse«, til fælleshaver og til
store parker, og man kan være nybegynder, øvet eller have 5 landbohaver i bagagen.

Formålet er at skabe et fællesskab, der kan
berige os med gode oplevelser, og skabe rum til, at vi kan dele udfordringer og erfaringer til fælles gavn og glæde.

Vi vil besøge hinandens haver, andres haver, afholde foredrag, arrangere ture, bytte frø og planter, og få endnu flere inspireret til at
dyrke haver med plads til en mangfoldighed af planter, dyr og insekter.

Havenetværket er gratis og åbent for alle.

Om Mere Liv i Haven
Landsforeningen Praktisk Økologi har igennem mange år arbejdet for at skabe mere liv i de danske haver – vi kalder helt
simpelt strategien for Mere Liv i Haven.

Mere Liv i Haven skaber rammerne for at flere haveaktiviteter kan finde sted lokalt, så vi kan dele viden, dele havernes overflod, og
blive inspireret til selvforsyning på helt nye måder.

Lokale havenetværk er kernen i den praktiske formidling af økologisk
havedyrkning og bæredygtig levevis og netværkene pipler livligt op over hele landet.

Vil du vide mere, så besøg:
www.merelivihaven.dk/om/lokale_netvaerk

Vær med i Mere Liv i Haven Silkeborg

Tilmeld dig netværket på netværkets side:
www.merelivihaven.dk/silkeborg
og modtag mails, når der er opslag
og eventuelle arrangementer ud over de allerede planlagte.

Hvis du ligger inde med viden, du gerne vil dele med andre vil vi gerne høre om det!

Du har mulighed for selv at slå beskeder og
arrangementer op på siden ved at bruge netværkets »tavle«.

Har du f.eks. brug for hjælp til et projekt i din have, så er du velkommen til at melde dig ind i netværket, så aftaler vi sammen indholdet og slår det op på siden.

Så kan du være heldig, at der kommer en flok arbejdsomme haveglade folk i din have.

Er du ny haveejer kan du få hjælp, tips og tricks til at komme i gang med at lave og dyrke din have efter økologiske principper.

Vi tilstræber samkørsel til arrangementerne.

Tilmeldinger samt andre henvendelser foregår via silkeborg@merelivihaven.dk

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider