Forårsplaner

Anna Bonnichsen, 3. februar 2021

Kære Alle
Jeg håber i har det godt derude og nyder trods alt det smukke vinterlandskab. Der er stille i netværket, men det eksisterer.

I november drømte vi om frøbytte og podekursus, men for nu må vi forspire hver for sig. Vi satser på en plantebyttedag fx i Fællesparken/Sydbyparken, så snart det er muligt – måske efter påske. Til sommer vil vi holde havebesøg hos hinanden. Haven behøver ikke være fint og særligt, men det er altid spændende at se andres haver og eksperimenter.

Selvom naturen og haven ligger i vinterdvale, er det et fantastisk tidspunkt at lave haveplaner. Skal der plantes et træ eller være flere blomster? Eller vil du give mere plads til naturen med en vildeng, et kvashegn eller en havedam?

Er der behov for en særlig emailliste for vores netværk, så interesserede ikke overser nye opslag? Kender du nogen som kunne være interesserede, skal de bare melde sig ind her på siden, det koster ikke noget at være med.

Har du spørgsmål, er du velkommen at kontakte mig.

De bedste hilsner fra Anna

Opret ny adgangskode

Indtast venligst den e-mailadresse, som du er oprettet med her på siden, og klik på Opret ny adgangskode. Vi sender dig derefter en e-mail-besked med instrukser.

E-mailadresse:

Besøg Landsforeningen Praktisk økologis hjemmesider