Opstartsmøde 3. maj 2022 kl. 19

Berit Hallam, 2. april 2022

Tryggevælde – nyt netværk for Stevns, Faxe og nærmeste omegn.

Det er blevet forår og alt spirer og gror. Vi nyder det gode vejr og kan ikke længere holde os væk fra vores have. Vi har travlt med at gøre klar til såning og plantning og med at holde ukrudtet væk.

Har du det på samme måde og vil du gerne dele din haveglæde i et lokalt netværk med økologien i fokus?

Hvis du er interesseret, så meld dig til netværket her på siden.

Vi mødes til opstartsmøde tirsdag d. 3. maj kl. 19 hos Michael og Berit på Skæppehøj, Aggerupvej 1, 4652 Hårlev. Hvis du vil deltage i opstartsmødet, så giv besked senest tirsdag d. 26. april til tryggevælde@praktiskoekologi.dk.

I netværket kan vi fx besøge hinandens haver, arrangere udflugter, bytte frø og erfaringsudveksle om køkkenhaver, skovhaver, selvforsyning og lignende. Kom frisk med dine egne ideer til aktiviteter i netværket.

Del gerne informationen om netværket, hvis du kender andre ligesindede, som kunne være interesserede.

Opret ny adgangskode

Indtast venligst den e-mailadresse, som du er oprettet med her på siden, og klik på Opret ny adgangskode. Vi sender dig derefter en e-mail-besked med instrukser.

E-mailadresse:

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider