Hügeldag 17.03.24, beskrivelse med billeder

Kirsten Lyngholm, 10. marts 2024

Kære alle
I er velkomne til at ringe eller skrive med spørgsmål. Kom også gerne forbi og se hvordan bedet udvikler sig, hvis I har lyst.

Mvh.

Kirsten

Adr.: Vejlevej 94, 7300 Jelling
Mobil: 30606055

Kirsten

Kirsten: Tak for besøget i søndags! Det var dejligt at se jer og mærke al den dejlige haveenergi. Vi fik kigget og snakket hügelbede, og nu er det nye eksemplar færdigt og afventer sine beboere. Jeg tænker hosta, purløg og persille på østsiden, anisop, spinatsyre og takkeklap på vestsiden. Måske en lavendel på toppen og i al fald timian. Her kan I se nogle billeder fra etableringsprocessen. 4 lag pap i bunden (vores plantetryk er enormt), tykke stammer i bunden, derefter tykke grene og til sidst tyndere grene. Alt sammen stablet op med jord imellem til at minimere store luftlommer. Havde jeg gravet tørv ud og forsænket bedet lidt, (god idé ved mere tør jordbund end vores meget fugtige), skulle disse have været lagt omvendte oven på de tyndere grene før det yderste muldlag. Jeg har brugt en blanding af nyfældet træ, 1 år gammelt træ og to gamle og allerede temmelig nedbrudte stykker stamme (måske fortryder jeg det stykke med svampevæksten, men idéen er at tilføre bedet en masse mikro-liv fra starten). Jorden er fra genbrugsstationen, hvor den kontrolleres for skadelige stoffer, før den sælges til borgerne. Den er krads og får lov til at »dampe« af en måneds tid, før jeg planter i den. Der er gået ca. 400 kg jord til bedet svarende til en mindre trailerfuld. Udgiften beløber sig til ca. 100kr.

Log ind

Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.

Brugernavn:

Besøg Landsforeningen Praktisk økologis hjemmesider