Kolding

Info

Antal medlemmer: 63

Kontakt: Jette Vangslev
kolding@merelivihaven.dk

Deltag i netværket

Er det noget for dig? Økologisk havedyrkning – med mere vild natur

Jette Vangslev, 28. oktober 2019

Kursus 4 gange i januar 2020. Kurset henvender sig til alle der vil lære at dyrke deres have økologisk, og der er ingen krav til forkundskaber. Både nye havefolk og mere erfarne, der gerne vil dyrke økologisk, kan have fordel af at deltage. Så har du lyst til at dyrke haven uden brug af kunstgødning og sprøjtegifte og gerne vil have et godt resultat ud af havearbejdet og se dyrelivet udfolde sig så er dette noget for dig.

Kursets formål er at give grundlæggende viden om hvorfor der dyrkes økologisk, hvordan man kommer i gang og gennem-fører dyrkningen, samt erfaringsudveksling.

Kurset er bygget op om teori 4 gange hver tirsdag i januar 2020 kl. 19–20 på KUC, Ågade 27 i Kolding. Og de der har lyst kan fortsætte i den praktiske del i Gardenhood i Geografisk have hver tirsdag fra 7. april kl. 17–19 til 1. september 2020. Gardenhood er en haveskole for børn og voksne

Første kursusgang (7. januar 2020) handler om økologiens grundlag og hvorfor dyrker vi økologisk: klima, miljø, giftfrie fødevarer og biologisk mangfoldighed. Vi kommer ind på at jord det vigtigste vi har. Om jordbehandling og forbedring. Det handler om fremstilling af kompost, dyregødning og grøntgødning.

På anden kursusgang (14. januar 2020) handler det om dyrkning af grønsager, om blandingskultur, sædskifte og plantefamiliernes betydning. Vi laver en dyrkningsplan for de mest almindelige grønsager, med sædskifte og blandingskultur. Vi ser på så- og plantekalender.

Tredje kursusgang (21.januar 2020) handler om hvordan man kan øge biodiversiteten i sin egen have ved selv små tiltag, der giver flere levesteder for de små væsner og mere vild med vilje. Økologisk – biologisk plantebeskyttelse. De værste skadevoldere i haven og naturens egne beskyttelsesmetoder.

Fjerde kursusgang (28. januar 2020) handler om dyrkning i drivhus. Om forkultivering af udplantningsplanter og sommerdyrkning i drivhuset. Vi genbesøger så- og plantekalenderen. Vi taler om frøsamling og frøbytte. Gardenhood præsenteres.

Kurset er gratis, men medbring evt. selv drikkelse og/eller en snack

Arrangør: Landsforeningen praktisk Økologi og Geografisk have

Tilmelding: send en mail eller sms til jette.vangslev@bjert.dk, 21441480

Log ind

Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.

Brugernavn:

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider