Valg til Blue Koldings bestyrelse

Marianne Lund, 9. maj 2021

Husk at stemme til bestyrelsesvalg i Blue Kolding. Jeg synes, I skal stemme på Rune Kjærgaard Lange, som I sikkert har mødt gennem Gardenhood. Gør det inden 31. maj. Gør det nu, inden I glemmer det! Man har 1 stemme pr. husstand.

Danmarks Naturfredningsforening, Kolding, anbefaler også at stemme på Rune. De har bragt følgende portræt:

Fra den 3. maj til den 31. maj er der forbrugerrådsvalg til Blue Koldings bestyrelse. Alle forbrugere i Kolding kommune kan stemme. Blue Kolding er Kolding kommunes spildevandsselskab, der administrerer kommunens renseanlæg. De skal i over de næste mange år arbejde for at klimasikre Kolding og reducere udledningen af spildevand til Lillebælt. Derudover producere Blue Kolding energi, i form af både fjernvarme og strøm.

I DN Kolding anbefaler vi at stemme på Rune Kjærgaard Lange, som stiller op, for at blive forbrugernes repræsentant i Blue Kolding.

Rune har i mange år kæmpet for den grønne sag i Danmarks Naturfredningsforening.

Han er oprindeligt født og opvokset i Vester Nebel vest for Kolding og bor nu i Agtrup/Sdr. Bjert syd for Kolding.

Han har boet en længere årrække i København, hvor han i DNs lokale københavner-afdeling, har kæmpet for at reducere spildevandsudledning til Øresund og indrette forsinkelsesbassiner til regnvand. Så arbejdet i Blue Koldings kommende bestyrelse vil ikke være fremmed for Rune.

I Kolding kommune har vi 99 såkaldte »overløbsbygværker«. Det er »overløb«, hvor urenset spildevand ved kraftige regnskyl løber ud i naturen og dermed Lillebælt. Rune vil gerne arbejde for at få lukket disse overløb på vegne af forbrugerne og naturen i Lillebælt.

Derudover vil Rune være med til at styrke naturindholdet og den lokale biodiversitet de steder, hvor Blue Kolding de kommende år skal etablere nye regnvandsbassiner.

Det er sager vi i DN Kolding varmt kan bakke op om.

Og vi ved, at hvis Rune Kjærgaard Lange bliver valgt til Blue Koldings bestyrelse, så vil forbrugerne få en repræsentant for hvem den grønne omstilling og naturen er en hjertesag.

I kan følge Rune Kjærgaard Langes kampagne for at blive valgt via hans facebookside og evt. kigge på hans cv på linkedin.

Alle forbrugere I Kolding kommune har 1 stemme pr husstand.

DN Kolding anbefaler vi, at I logger på Blue Koldings hjemmeside og stemmer på Rune her: https://stemonline.dk/bluekolding

Opret ny adgangskode

Indtast venligst den e-mailadresse, som du er oprettet med her på siden, og klik på Opret ny adgangskode. Vi sender dig derefter en e-mail-besked med instrukser.

E-mailadresse:

Besøg Landsforeningen Praktisk økologis hjemmesider